Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Film

Beautiful Thing
Instruktør Macdonald/Channel Four films World Production/ England 1996
De 16-årige drenge Jamie og Steven bor dør om dør i et kedsommeligt engelsk betonbyggeri. Jamies alenemor er bartender med et tvivlsomt rygte, og Stevens alenefar deler gerne øretæver ud. De to underkuede drenge trøster hinanden i et stadigt stærkere homoseksuelt forhold. Men hvordan vil forældre og kammerater reagere?

Mit smukke vaskeri
Instruktør Stephen Frears/Channel Four Films/Working Title Films/ England 1995.
Pakistanske Omar driver sin lyssky onkel Nasser vaskeri. Som hjælp hyre han bøllen Johnny og de to indleder et forhold. Samtidig bliver makkerparret stadig mere involveret i Nassers kriminelle forretning. Og så er der også lige den daglige drift af vaskeriget, arrangerede ægteskaber og Johnnys fortid som fascist at forholde sig til.

Krampack
Universal Pictures (Denmark), 2004
Nico skal holde sommerferie sammen med vennen Dani, og Nivos sommerplan er krystalklar. Han vil score en dame, inden han fylder 17 år - og den plan er Dani tilsyneladende med på, men det viser sig, at Dani er langt mere forelsket i Nico end i nogen pige.
Spansk tale.
Undertekster på dansk, norsk, svensk og finsk.
Fra 14 år.

Priest
Instructor Antonia Bird/Miramax Films/Polygram/BBC England 1995
Den unge, rettroende Fader Greg får ansættelse ved en presbyteriansk kirke i Liverpool. Det kommer til store kontroverser, da han finder ud af, at hans kollega Fader Matthew synger karaoke i en pub, leverer politisk og socialt indignerede prædikener i kirken og deler seng med en kvinde. Fader Greg er dog ikke så rettroende, som han giver sig ud for at være. Han frekventerer jævnligt bøssebarer, og han indleder et forhold til Graham. Samtidig finder han ud af, at en af hans elever bliver seksuelt misbrugt af sin far. Men Fader Greg føler sig kraftigt bundet af sit tavshedsløfte.

Brokeback Mountain
Instruktør Ang Lee/ Paramount Pictures/2005 USA
I 1960'ernes Wyoming arbejder Jack Twist og Ennis Del Mar som cowboys. De to unge mænd er i begyndelsen venner, men gennemlever i løbet af sommeren et lidenskabeligt forhold. Da Jack og Ennis år efter mødes, er den ene familiefar og den anden forretningsmand, men de er stadig stærkt tiltrukket af hinanden.

Boys don´t cry
Instructor Kimberley Pierce/SF Film, 2006
Den 20-årige pige Teena Brandon fra Lincoln i Nebraska lever sin seksualitet ud som den mand, hun altid har følt sig som.
Engelsk tale.
Tilladt for børn over 15 år

Aimeé og jaguar
Instruktør Max Färberböck
Det Danske Filminstitut 2003
I 1943, mens de allierede bomber Berlin, blomstrer der en farlig kærlighed mellem to kvinder: Lilly Wust der er gift med et medlem af det nazistiske parti og mor til fire sønner og jøden Felice Schragenheim.
Tysk tale med danske undertekster.

De vilde siv
Instruktør André Téchiné/IMA Productions og Les Films Alain Sarde/1996 Frankrig
Algeriet, 1962. Krigen i Algeriet er under optrapning. Maïté, Serge, François og Henri, der er født af franskmænd i Algeriet, bor i en lille by i det sydvestlige Frankrig. De fire er først og fremmest optaget af krigen i Algeriet og deres studentereksamen, og i fritiden blandes politiske synspunkter og heftige følelser.

Det går nok over
af Cecilia Neant-Falk/Det Danske Filminstitut, 2003
Filmen følger tre svenske teenagepiger i deres proces med at springe ud som lesbiske.
Svensk tale, danske undertekster

Det tyrkiske bad
af Ferzan Özpetek/Sandrew Metronome Video Danmark, 1999
En mand, der ligger i skilsmisse, indleder et forhold til en ung mand. Foregår i Tyrkiet.
Italiensk og tyrkisk tale, danske undertekster

En kort, en lang…
af Hella Joof, Klaus Bondam m.fl./Angel Producktion, 2001
Komedie om Jakob om Jørgen, som er bøsser og skal giftes. Den aften, hvor de fortæller deres venner, at de skal giftes, bliver Jakob forelsket i Caroline, som er gift med Jørgens bror.

Fucking Åmål
af Lukas Moodyson/Scanbox, 2004 (undervisningsudgave med arbejdshæfte)
Om to piger fra en lille svensk provinsby. Den ene er klar over, at hun er lesbisk, den anden er i tvivl.
Svensk tale med danske undertekster

Get real
af Simon Shore m.fl/DBC Medier, 2001
Om 16-årige Steven, der har opdaget, at han er bøsse, men ikke tør springe ud. Han forelsker sig i skolens største sportsstjerne, der også er bøsse, men ikke vil indrømme det.
Engelsk tale, danske undertekster

Saved!
af Bobby Bukowski, Brian Dannelly m.fl/SF Film, 2005
Mary går på en kristen skole, hvor hun er en del af den seje klike. Hun er kæreste med Dean, men en dag fortæller Dean hende, at han er bøsse, og Mary beslutter sig for at ”helbrede” ham.
Engelsk tale, danske undertekster

I exist!
Amerikansk dokumentar om at springe ud som muslimsk homo i USA. Giver stemme til homoseksuelle med andengenerations indvandrerbaggrund fra Mellemøsten og Asien.

Keep not Silent - Ilil Alexander
En film om ortodokse lesbiske i Israel - "orto-dykes" som de kalder sig. Filmen viser voksne (gifte) kvinders dobbeltliv. Filmen har vundet Copenhagen Gay and Lesbian Filmpris.