Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Rulletekster… - om alle dem, der løftede

Ideen
Ideen til bogen fik vi oprindeligt sammen med projektleder Caroline Osander, der for nogle år siden var med til at etablere Salon Oriental i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL). Salon Oriental er en gruppe, der laver sociale arrangementer for homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund ( www.salonoriental.dk ) .

Salon Oriental er blot et af flere eksempler på, at homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund – etnohomoer, som de af og til kalder sig – har skabt deres egne netværk og mødesteder. Vi syntes, at det var både spændende og positivt, at etnohomoerne organiserer sig og bliver synlige. Vi opfattede det som et tegn på, at der i de etniske minoritetsmiljøer er stigende åbenhed om seksualitet, kønsroller og forskellige valg af livsform. Men vi fornemmede også, at det kunne være et tegn på, at det er en særlig udfordring at være ’minoritet i minoriteten’.

Vi havde en fornemmelse af, at der i krydsfeltet mellem etnicitet, kultur, religion og seksualitet foregår en masse smukke, spændende og svære ting, som vi alle kan blive klogere af at få indsigt i. Derfor blev vi enige om at skrive en bog om homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Vores mål var at lade etnohomoerne fortælle deres historier og give deres bud på, hvad et godt liv er. Det skulle altså ikke kun være en bog om etniske minoriteter – det skulle være en bog om mangfoldighed, både seksuelt og på andre måder. En bog, som skulle sætte værdier og normer i spil og stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi helst skal leve vores liv.

Det var sådan, vi tænkte, inden vi gik i gang med at samle materiale til bogen. Og vi blev ikke skuffede. Tværtimod. Vores arbejde med bogen gav os anledning til at møde nogle fantastiske unge, som var parate til at fortælle deres historier og dele dem med andre. Vi stødte også på organisationsfolk, eksperter og andre kloge, indsigtsfulde mennesker, som hver især har bidraget med deres viden, tanker, hjerteblod og kæpheste.

Mange har bidraget til bogen undervejs, og der er ikke plads til at takke alle med navns nævnelse. Men vi håber, at alle føler sig omfattet af vores samlede tak!

Tak til alle dem, der har fulgt bogen undervejs. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og Salon Oriental, følgegruppen, fotograferne osv. Alle, der har kommenteret, foreslået, skrevet om, skrevet til og streget ud… Det har været en lang og til tider tung proces – men den har været det hele værd, og vi er taknemlige for alle de nuancer, der er kommet med.

Tak til Egmont Fonden, der har støttet arbejdet med bogen økonomisk; uden det havde det ikke været muligt at gøre ideen til virkelighed.

Tak også til Socialministeriet og Københavns Kommune, der har givet støtte til en række foredrag om bogen. Vi er glade for, at vi får anledning til at bringe bogens budskaber ud på skoler og uddannelsessteder og sætte gang i diskussioner og debatter om krydsfeltet mellem seksualitet, etnicitet, kultur og religion.

Tak til dem, der har ladet sig fotografere og låne deres ansigter til fortællingernes hovedpersoner. Stort set alle modellerne er homoseksuelle. Vi synes, de bibringer bogen noget ekstra, ærligt og åbent.

En særlig stor tak retter vi til dem, der har bidraget til bogen med deres stærke og ærlige fortællinger. I har hver for sig bidraget med noget dyrebart, som vi sætter stor pris på, at vi kan bringe videre til læserne. Vi er sikre på, at hver eneste fortælling vil sætte tanker og diskussioner i gang – og skabe nye håb og muligheder for de unge, der ikke er ’som folk er flest’.

Uden Jer… - var vi ikke nået frem til ’Den forbandede kærlighed’.

Kærlig hilsen
Malene Fenger-Grøndahl og Marianne Nøhr Larsen