Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Kulturtema – kloden rundt

I bogen ’Den forbandede kærlighed’ handler kulturtemaet (side 82-92) om, at kærlighed findes jorden over – men det er ikke alle steder, man lever på samme måder eller har de sammen normer og rammer for kærligheden, som dem, vi kender i Danmark. Måden at leve familielivet på eller tale om kærlighed på er vidt forskellig.

I Danmark har det ikke altid været i orden at omtale sig selv som bøsse eller lesbisk, men det er blevet nemmere og mere og mere accepteret, selvom der er et stykke vej endnu, før homoseksualitet bliver anerkendt og reelt ligestillet med heteroseksualitet. Nogle steder i verden har man stadig ingen ord, der svarer til homoseksuel og heteroseksuel. Til gengæld har man ord, begreber og kategorier, som vi slet ikke kender til i Danmark. Kategorier er ikke noget, der ligger fast – hverken i Danmark eller andre steder.

I det følgende kan du være med til at kigge ud i verden. Vi har samlet nogle eksempler på, hvordan dét med køn og seksualitet og familie kan gøres og tænkes vidt forskelligt i forskellige dele af verden, og også hvordan det har ændret sig over tid. Både når det gælder kærligheden til sit eget køn, og når det gælder andre måder at tænke og tale om køn, familie og kærlighed på.

Eksemplerne er ikke nødvendigvis fra de lande, hvor hovedpersonerne i bogens fortællinger kommer fra. Eksemplerne handler altså ikke om indvandrerne i Danmark – men om at vise, at verden er mere mangfoldig, end vi tror og tænker. For det er godt at kende sit eget samfunds normer og kategorier, men det er også godt at vide, at der findes andre, som føles ligeså rigtige – for dem, der lever med dem.

Eksemplerne er ikke alle sammen nogle, der gælder i dag. Fx er eksemplerne fra antikkens Grækenland – som det antydes! – fra gammel tid. Og for de øvrige eksempler gælder, at verden er i hastig forandring, så det, der måske har været normer i et samfund, kan være i færd med at blive erstattet af nye. Så du må læse de følgende artikler med et gran salt – men du kan bruge dem til at sætte billeder på, at det ’normale’ har forskellige ansigter rundt omkring på jorden. Det er godt at vide, hvis du vil diskutere begrebet ’normalitet’ med dine venner.

Homoseksualitet er tabu

I Ægypten og en del af de omkringliggende lande er homoseksualitet (og seksualitet i det hele taget) tabu, det vil sige noget, man ikke taler om. Så forstyrrer det nemlig ikke den offentlige moral. Det, der foregår mellem hjemmets fire vægge, tager det offentlige sig til gengæld ikke af. Det offentlige og det private er skarpt opdelt, og homoseksualitet hører til privatsfæren.

Man kan sådan set godt leve et homoseksuelt liv, hvis man skjuler det for omverdenen. Men homoseksuelle kan fx ikke kræve rettigheder og gøre det til en offentlig debat. Det betyder også, at homoseksuelle forventes at gifte sig i heteroseksuelle ægteskaber og leve ’almindelige’ liv udadtil. Hvad de gør indadtil, kommer i princippet ikke offentligheden ved. Så nogle familier accepterer stiltiende, at en søn eller datter har et homoseksuelt forhold, samtidig med at de er gift med en af det modsatte køn. Så længe de ikke skilter med deres homoseksualitet, kan familien leve med det – eller lukke øjnene for det. Så man kan sige, at homoseksualitet er et tabu, men trives i det skjulte (læs også fortællingen om dansk-ægyptiske Jamila på side 30 i bogen eller se et uddrag her på siden under ’Uddrag af bogen/fortællinger’).

Tabuet betyder, at homoseksualitet officielt ikke eksisterer. Man har fx ikke et ord på arabisk, der svarer til bøsse på dansk. Man har kun et nedsættende ord, der nærmest betyder ikke-mand. Og fordi homoseksualitet officielt ikke findes, kan mænd i Ægypten sagtens gå med hinanden i hånden, uden at nogen mistænker dem for at være bøsser, og drenge kan sove hos hinanden, mens piger og drenge ikke må sove sammen, fordi det anses for forkert at dyrke sex før ægteskabet. Man kan sige, at offentlighedens ’lukkede øjne’ giver mulighed for at leve et homoseksuelt liv, der ellers ville være fordømt af samfundet. Men prisen for at gemme homoseksualitet i privatsfæren er, at man ikke åbent kan vedkende sig en homoidentitet, og at mange derfor lever som pariaer, en slags ikke-eksisterende outsidere. Og selv om der er forandringer undervejs i Ægypten, risikerer homoseksuelle stadig at blive anklaget for forskellige former for forræderi og måske blive straffet med flere års fængsel, hvis de ikke går stille med dørene.

En mangfoldighed af kønsidentiteter

Forlader man Ægypten og tager rundt i resten af Afrika, vil man finde mange forskellige syn på køn, krop og seksualitet. Sangomaerne i Sydafrika er traditionelle healere, som ’låner’ deres kroppe ud til deres forfædre for at kunne få healende kraft. Hvis det er en mandlig forfader, som tager plads i den kvindelige sangoma, tager hun sig en kone at leve sammen med. Den biologiske krop spiller pludselig en mindre rolle end det køn, der kommer til at ’bo’ i kroppen.

I Kenya og Tanzania findes forskellige former for ægteskaber mellem kvinder. En ældre enke kan fx gifte sig med en yngre kvinde, for at der er en, der kan tage vare på hende og arve efter hende.

Nyere forskning fra cirka halvtreds afrikanske samfund viser i det hele taget mange forskellige former for homoseksualitet eller samkønsseksualitet, som det også kaldes, både på tværs af køn og alder. Det er især kvindelig homoseksualitet, der er blevet forsket i, og i forskningen er der mange forskellige former for samliv mellem kvinder. Der er kvinder, som ikke ser sig selv som lesbiske, men identificerer sig som mænd; de kaldes tommy boys og klæder og opfører sig som mænd. Eller man kan støde på fænomenet mummy-baby-forhold; det er forhold mellem ældre og yngre piger på middel- og overklassens pigekostskoler, hvor den ældre passer på den yngre mod, at hun til gengæld får gaver og tjenester og de evt. også har et seksuelt forhold.

Selv om der er tradition for mange forskellige familie- og samlivsformer i de afrikanske samfund, er der også mange fordomme mod homoseksuelle. En del af fordommene stammer fra kolonitiden, hvor vestlige lande forsøgte at ensrette resten af verden efter deres normer. Dengang var homoseksualitet tabubelagt og fordømt i de vestlige samfund, og koloniherrerne tog tabuerne og fordømmelsen med til Afrika. Så de fordomme, som de homoseksuelle kæmper mod i Afrika, kan på den måde siges at komme fra Vesten. Samtidig henter homoseksuelle organisationer i Afrika dog også inspiration fra den kamp for lige rettigheder, som vestlige homoseksuelle har kæmpet. De bruger den vestlige måde at tænke rettigheder på, samtidig med at de bruger den lange tradition for mangfoldige samlivsformer til at argumentere for, at homoseksualitet ikke er i modstrid med afrikansk kultur.

Homosex uden at blive kaldt homoseksuel

Blandt pashtunerne, en etnisk gruppe som lever i Afghanistan og Pakistan, er seksuelle forhold mellem mænd meget udbredt. Typisk er det forhold mellem voksne, ofte gifte, mænd og unge fyre på mellem 15 og 20 år. De unge mænd kaldes for halekon. Mænd og unge fyre kan holde hinanden i hånden og kysse hinanden åbenlyst. Den voksne mand giver den unge halekon gaver og penge og hjælper ham på den måde til at opretholde en tilværelse. Forholdene kan stå på i årevis, men plejer at stoppe, når den unge mand er i 20’erne og begynder at få skæg og bliver giftemoden. Somme tider kan den voksne mand tilbyde sin halekon at blive gift med sin datter. På den måde kan han vise den unge halekon respekt ved at optage ham i familien. Forholdene er en del af de lokale pashtunske traditioner og har ikke noget at gøre med en vestlig forståelse af homoseksualitet.

 I pashtunsk litteratur og poesi er der mange eksempler på mænds kærlighed til unge fyre, hvor længslen beskrives som noget smukt, ikke som noget skamfuldt. Det kan være svært at forstå, at homoseksualitet er så udbredt blandt pashtunerne, når de samtidigt er tilhængere af en konservativ form for islam, der forbyder homoseksualitet som en synd. En af forklaringerne kan være, at til trods for at de muslimske lærde fordømmer forhold mellem mænd, så er homosex en gammel tradition blandt pashtunerne, som går længere tilbage end islams udbredelse i området. En anden forklaring kan være, at sex mellem mænd og kvinder kun er tilladt inden for ægteskabet, og at mange mænd først bliver gift, når de er over 30 år, fordi de skal spare sammen til at betale en høj medgift. I mellemtiden har de stort set ikke mulighed for at lære kvinder at kende, for der er en meget streng kønsadskillelse blandt pashtuner. Mænd og kvinder, der ikke er i nær familie eller gift med hinanden, har ganske enkelt ikke mulighed for kontakt.

En lokal mand fortæller, at han ikke ser nogen modsætning mellem at være troende muslim og have sex med unge mænd, for han betragter ikke sig selv som homoseksuel, og han drømmer om en dag at få råd til at gifte sig. Han kan både lide kvinder og unge mænd, men har aldrig haft mulighed for at være sammen med en kvinde, og synes også, det er svært at blive forelsket i en kvinde, fordi han sjældent har mulighed for at se en kvindes ansigt. Til gengæld møder han unge mænd overalt, og det falder ham naturligt at give dem et kompliment, hvis han synes, de er smukke.

Selv om mange pashtunske mænd før eller siden har seksuelle forhold til andre mænd, er det ikke noget, der bliver talt højt om. Det betragtes nemlig som skamfuldt at tale om sex og følelser, og de mænd, der dyrker sex med andre mænd, ser ikke sig selv som homoseksuelle på samme måde som i den vestlige verden. Man kan sige, at homoseksualitet er noget, mange pashtunske mænd gør i handling, men det er ikke noget, de er. Hvis de f andt på at tale om sig selv som homoseksuelle og fx ikke ville giftes med en kvinde, ville de bryde med traditionerne og blive mødt med fordømmelse af det omgivende samfund.

Det kan også være en forklaring på, at Taleban-styret, som regerede i Afghanistan indtil 2001, henrettede mænd, der levede åbent som homoseksuelle, samtidig med at mange af styrets egne soldater havde unge mandlige elskere boende hos sig på kasernerne. Det afgørende var, at soldaterne ikke åbent erklærede sig som homoseksuelle, og derfor blev de ikke straffet.

 I dag er der ikke længere dødsstraf for homoseksualitet i Afghanistan, men mænd, der insisterer på at have en offentlig identitet som homoseksuelle, risikerer fortsat at blive udstødt af familien, og det er meget alvorligt i et samfund, hvor man socialt og økonomisk er helt afhængig af sine slægtninge.

Forældre kan gøre drenge til piger

På øerne i det sydlige Stillehav er det vigtigt at få både drenge og piger i en børneflok. Drengene kan forsørge familien, mens pigerne kan deltage i husarbejdet og passe forældrene, når de bliver gamle. Hvis et forældrepar fx har fire sønner, og det femte barn også viser sig at være en dreng, så kan de vælge at ’gøre drengen til en pige’: Drengen bliver simpelthen opdraget til at ’spille rollen’ som pige. Derfor er det ikke usædvanligt at få serveret kaffe af en dreng i pigetøj, når man besøger en familie på fx Samoa-øerne.

Drenge, der ’bliver’ piger, kaldes hverken drenge eller piger, men ses som ’en tredje kønskategori’. På samoansk kaldes de fa’afafine det betyder ’på kvindevis’. Af deres søskende betragtes de som søstre, og de går i pige-/kvindetøj og deltager i kvindernes arbejde. De påtager sig også kvindernes opgaver i rituelle sammenhænge. Det ses også, at piger skifter til drengeroller, men det er sjældnere.

I tidligere tider har fa’afafine været aseksuelle, de har ikke haft sex med nogen, eller også har man ikke interesseret sig for deres eventuelle seksualliv. I de senere år er deres rolle imidlertid blevet seksualiseret; fa’afafine er i højere grad begyndt at definere sig som gay/homoseksuelle eller som queer – et begreb, der tidligere har været brugt nedsættende om især bøsser, men i dag bruges mere moderne om at være ’på tværs’ eller anderledes og dermed udfordrer eller stiller spørgsmålstegn ved samfundets givne normer.

På den ene side kan man sige, at inddragelsen af gay- og queer-begreberne i den samoanske virkelighed har givet mændene, der ’spiller kvinder’, lov til at have en seksualitet og definere den; på den anden side har det også skabt gnidninger og brud, som man ikke oplevede før. Tidligere indgik de i den samoanske kultur og var en del af det homogene; det normale. Ved at definere sig med begreber som gay og queer brød de med forestillingen om et homogent samfund, og konsekvensen er, at de i nu højere grad betragtes som afvigere og som trusler mod ’normaliteten’.

Sex med en mand for at blive rigtig hetero

Et andet sted i Stillehavet, i Papua Ny Guinea, findes et samfund kaldet sambia, hvor drenge gøres til mænd ved et indvielsesritual. Det er et ritual, der markerer en direkte overgang fra barndom til voksenliv. Det kan sammenlignes med konfirmationens betydning i tidligere tider, hvor den for mange udgjorde det vendepunkt, hvor man trådte ind i de voksnes rækker og i praksis mistede sin barndom. I sambiakulturen går indvielsesritualet ud på, at de unge drenge skal have et seksuelt forhold til ældre mænd i stammen. Drengene er de passive i den seksuelle akt, men senere i livet vil de få roller som de aktive ældre, der initierer de unge drenge.

Forestillingen bag ritualet er, at man har brug for sæd for at kunne udvikles som mand. For at blive en mand skal man med andre ord have haft et forhold til en mand. Det betyder ikke (nødvendigvis), at man bliver homoseksuel siden hen – tværtimod lægger samfundet stor vægt på, at mænd skal giftes og have børn.

Man må ikke være homoseksuel, men gerne tage kvindetøj på – eller blive præst

I Mexico findes en gruppe af mænd, der klæder sig i kvindetøj og afholder festivaler, som lokalbefolkningen accepterer og endda er glade for, fordi det skaber fest i byen og lokker turister til. Samme accept af mænd i kvindetøj ses andre steder i Latinamerika, fx Brasilien.

Den katolske kirke har en stærk stemme i Mexico og fordømmer officielt homoseksuelle, men i den dagligdags verden accepteres mændenes ’udskejelser’ og betragtes som en del af det almindelige samfundsliv. Det kan synes mærkeligt, men kan måske forstås, hvis man ser på det mexicanske samfund. Det er et udpræget macho-samfund, hvor en mand ikke skal være kvindagtig. I en macho-kultur kan det være svært at acceptere homoseksualitet, fordi det strider imod idealerne om en utvetydig mandighed – hvor mænd er til kvinder. Det kan lettere tåles, at en mand ’skifter rolle’ én gang for alle og bliver kvinde, fordi det ikke på samme måde udfordrer kønsopdelingen.

Den katolske kirke fordømmer homoseksualitet, men paradoksalt nok ved man fra undersøgelser i mange lande, at kirkens institutioner har mange skabsbøsser; dvs. mænd, der praktiserer homoseksualitet i det skjulte. I katolske lande, hvor homoseksualitet officielt fordømmes, og hvor en mand ikke respekteres, hvis han lever som ugift, kan den eneste mulighed for en homoseksuel altså være at blive præst!

En ung homoseksuel fra Colombia fortæller, at flere i hans familie er homoseksuelle og enten er blevet presset til at blive præster i den katolske kirke eller til at forlade deres land, så de ikke bragte skam over familien.

Hvis du vil se mere om konflikten mellem at være bøsse og katolsk præst, kan du se filmen Priest (Miramax Films 1995).'

 Ladyboys

I dele af Asien og Sydøstasien høres begreber som ladyboys,girlboys eller funny boys. Det er unge drenge, som opfører sig ’piget’ og er sammen med piger, og deres fremtid er ofte fx at blive landsbyens frisører. På den måde er de et velkendt eller normalt fænomen, og udefra kan det se ud, som om de er anerkendte i landsbyerne som dem, de er.

Men i bogen En sjov dreng fra Sri Lanka skriver den homoseksuelle Selvadurai om sin opvækst i en familie, der gør alt, hvad der står i dens magt for at gøre ham normal. Det sværeste for ham er, at han ikke selv ved, hvad der er ’i vejen’ med ham, fordi ingen siger noget direkte. Det gør den sidste del af hans barndom til en ensom, forvirret og fortvivlet periode. Mens hans familie lever midt i krigen mellem tamiler og singalesere og oplever magtesløsheden som minoriteter på Sri Lanka, kæmper Selvadurai sin egen, indvendige kamp med normerne og familiens ære. (Se litteraturlisten)

I antikkens Grækenland var voksne mænd vilde med unge drenge

Hvis en mand sagde, at han var forelsket, ville det ikke være uhøfligt at spørge: ”Er det i en dreng eller en kvinde?”, og man blev ikke forbavset, hvis svaret skiftede fra gang til gang. Sådan var det i Grækenland i den periode, der kaldes antikken – fra det 5.-2. årh. før vor tidsregning. I dag er perioden især kendt for sin blomstrende filosofiske og videnskabelige tænkning og den demokratiske styreform i bystaten Athen, men også for synet på seksualitet.

Folk havde fx ikke begreber, der svarer til vores begreber om homoseksualitet og heteroseksualitet, men det betød ikke, at forhold mellem personer af samme køn ikke eksisterede. Det var tværtimod almindeligt, at voksne mænd havde forhold til unge fyre, hvor den ældre mand var den seksuelt aktive part, mens den unge var den passive.

Unge fyre var idealet for fysisk skønhed blandt græske mænd, og de blev lovprist i poesi og litteratur. Det var typisk den ældre mand, der var tiltrukket af den yngre fyr, og ingen forventede, at forelskelsen var gengældt. Det var tværtimod almindeligt, at den ældre mand forsøgte at score den unge ved at give ham gaver og øse af sin viden og livserfaring, og efter et stykke tid gav den unge efter for den ældres sexønsker. Grundtanken var, at den ældre generation af mænd kunne oplære den yngre til at blive gode samfundsborgere.

Seksuelle forhold mellem to voksne mænd var til gengæld ikke socialt acceptabelt. Man forventede, at et forhold mellem en mand og en dreng ophørte, så snart den unge begyndte at få skægvækst og kønsbehåring. Senere, når han selv var blevet voksen og havde fået sig en kone, blev det hans egen tur til at finde sig en ung elsker og indtage rollen som seksuelt aktiv. På den måde kunne han bevise sit værd som mand. Blev han i stedet ved med at være den seksuelt passive, blev han set ned på og omtalt som ’dreng’ eller ’kvinde’.

I antikkens Grækenland blev der skrevet digte og sange om lesbisk kærlighed

Ordet lesbisk kommer af Lesbos, navnet på en græsk ø. Det var på den ø, at den kvindelige kunstner Sappho boede i 2. og 3. årh. før vor tidsregning, hvor hun skrev en række digte og sange om sin kærlighed til andre kvinder. Ud fra de fragmenter af hendes digte, der er bevaret, kan man tydeligt fornemme, at hendes følelser for andre kvinder ikke kun handlede om venskab, men også om seksuel tiltrækning.

På Sapphos tid var der imidlertid ingen, der talte om hendes kærlighed til kvinder. Forhold mellem kvinder blev nemlig som regel fortiet, og måske derfor kender man ikke til andre digte fra den periode, hvor kvinder skriver om deres kærlighed til andre kvinder. Til gengæld var der flere mandlige digtere fra den græske by Sparta, der komponerede sange om lesbisk kærlighed til byens pigekor, og det var også almindeligt, at fornemme gifte kvinder i Sparta havde forhold til unge piger. I andre antikke byer var der grupper af piger, der boede sammen i en slags kollektiver, indtil de skulle giftes; det var sådan et fællesskab, Sappho var en del af, da hun boede på Lesbos.

(Line, som du kan læse om i bogen på side 128, arbejder på en kvindecafe, der er opkaldt efter Sappho. På cafeens hjemmeside www.cafesappho.dk, kan du se nogle af Sapphos kærlighedsdigte.)

Forskellighed?
  • Føles kærlighed forskelligt verden over? Eller er det ordene, vi bruger, der er forskellige?
  • Er de drifter, vi har, naturlige eller afhænger de af den kultur, vi lever i?

Læs videre i ’Den forbandede kærlighed’ (side 88) om forandringer i de nordiske lande og om fremtiden i et mangfoldigt Danmark


Kilder bl.a.:

Ivar Herlev Sørensen: Homoseksualitet, modernitet og identitet i Kairo, 1998.

Maura Reynolds: "Kandahar’s Lightly Veiled Homosexual Habits", Los Angeles Times, 2002

Tim Reid: "Our Correspondent Sees the Gay Capital of South Asia Throw Off Strictures of the Taleban", The Times of London, 2002

Michael T. Luongo: "Gay Afghanistan: Homoeroticism Among Kabul’s Warriors", Gay City News, 2004

Bradd Shore: Sexual meanings, 1981

Gilbert Herdt: ’Sambia sexual cultures’, 1999

www.sirilindstad.com

www.kilden.no

www.kvinfo.dk