Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Rigtige familier - regnbuefamilier

De fleste af os drømmer nok om at skabe sig ”en rigtig familie”. Hvordan ser sådan en ud for dig? Måske har du et billede af en traditionel kernefamilie med far, mor og to børn. Sådan ser ’en rigtig familie’ jo ud i de fleste reklamer og film, og måske også i din omgangskreds. Men i virkeligheden finder de allerfleste andre måder at være familie på.

Nogle familier består fx af forældre med ’sammenbragte’ børn. Andre familier består af to fædre eller to mødre med deres børn. En familie kan også være et par uden børn eller en større forsamling med både bedsteforældre, forældre og børn. Eller det kan være en enlig mor eller enlig far med et eller flere børn. Familiebegrebet er hele tiden under forandring; tænk bare på alle de nye ord, der er opstået for at kunne beskrive den mangfoldighed af familieformer, der findes: Papmor, bonusfar, halvsøskende, reservebedste, medmor, ekstrafar, regnbuefamilie...

Regnbuefamilier er familier, der består af homoseksuelle forældre og deres børn, og regnbuefamilier er meget forskellige. Det kan være to lesbiske mødre med et eller flere børn, som de har fået ved insemination. Et lesbisk par og en mand, som er far til parrets børn. En bøsse og en lesbisk og deres fælles børn. En bøsse og en heteroseksuel kvinde, der har børn sammen. En storfamilie med et lesbisk par og et bøssepar. Eller noget helt sjette.

Endnu flere farver får en regnbuefamilie, når fx indiske Zaki gifter sig med danske Alexander og gerne vil finde en indisk lesbisk til at føde deres fælles barn, så det kan vokse op med både mænd og kvinder – og i en blanding af dansk og indisk kultur.

Næsten alt kan lade sig gøre. Men ikke helt, for forholdene for regnbuefamilier er ikke helt de samme som for andre familier i Danmark. Det kan du læse om på www.regnbuefamilier.dk. Der kan du også læse om undersøgelser, der viser, at børn af regnbuefamilier generelt har det ligeså godt som børn af familier med heteroseksuelle voksne.

Indhold eller form…