Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Transseksuel, transvestit, homoseksuel…

Transseksuel: Man bruger ordet transseksuel om en person, der ikke synes, at der er overensstemmelse mellem kroppen og kønsidentiteten. Både mænd og kvinder kan være transseksuelle. Transseksuelle føler, at de er født med det forkerte køn og er fanget i en forkert krop. Mange transseksuelle får derfor foretaget en kønsskifteoperation, så der bliver skabt en overensstemmelse mellem deres krop og kønsidentitet.

Transvestitter: Transvestitter er personer, der godt kan lide at tage tøj på, som normalt kun bruges af det modsatte køn. Oftest er det heteroseksuelle mænd, der synes, at det er dejligt eller frækt at lege med kvinderoller og kvindelige beklædningsgenstande. Nogle få transvestitter går udelukkende i kvindetøj, men de fleste går det meste af tiden klædt som andre mænd, så man kan ikke umiddelbart se, at de er transvestitter. Man kan altså godt være maskulin, selvom man er transvestit. Transvestitter føler sig modsat transseksuelle ikke fanget i en forkert krop og ønsker ikke at skifte køn.

Homoseksuelle: Homoseksuelle føler sig seksuelt tiltrukket af deres eget køn, men modsat transseksuelle føler de ikke en splittelse mellem krop og kønsidentitet. Selvom nogle bøsser kan virke feminine, betyder det ikke, at de har lyst til at være kvinder, eller at de føler sig som kvinder. Nogle bøsser kan dog godt lide indimellem at klæde sig ud med prangende kjoler, paryk og makeup, når de skal feste, og nogle lesbiske kan godt lide at klæde sig ud som mænd. Bøsser, der er klædt ud som kvinder, kaldes drag queens, og lesbiske, der klæder sig ud som mænd, kaldes drag kings. Det kan være en måde at lege med – og udfordre - de forestillinger om mænds og kvinders roller, der findes i samfundet.