Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...

Jonathan, kenyansk fyr, 19 år:

’Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv’

Han er sort, han er homoseksuel, og han har oplevet diskrimination på grund af begge dele. Men 19-årige Jonathan har ikke ondt af sig selv. Han ser det som en ekstra chance at tilhøre en dobbeltminoritet. Det giver mig mulighed for at se livet fra mange vinkler, siger han.

”Lige fra børnehavealderen følte jeg mig tiltrukket af drenge, og lige fra begyndelsen følte jeg mig anderledes end de andre drenge. Jeg var også vant til, at folk kiggede, fordi jeg er sort. Men ingen af delene har været specielt svært for mig. Jeg har lært at stole på mig selv og stå inde for, hvem jeg er, og det kommer man langt med,” siger Jonathan. Han sidder foran os i lokalerne hos Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)  og ser afslappet ud. Vi har aftalt, at han skal fortælle om sit liv og om sin oplevelse af at tilhøre to minoritetsgrupper i Danmark. Jonathan er nemlig homoseksuel, og han er sort. Han er født i Danmark, men begge hans forældre er fra Kenya.

Mange homoseksuelle oplever det som et stort problem at tilhøre en minoritet. De føler sig usikre og har det svært med at være anderledes end flertallet. For homoseksuelle, der også tilhører en etnisk minoritet, kan det nogle gange være dobbelt svært. Inden vi møder Jonathan forestiller vi os, at han måske har det på den måde. Men Jonathans historie er en anden. Det er en historie om at føle sig hjemme, selv om man er anderledes. Selv fortæller han den sådan her:

’Det kom ikke som noget chok for mig’
”Jeg sprang ud første gang, da jeg var 13 år. På det tidspunkt havde jeg erkendt over for mig selv, at jeg var homoseksuel. Jeg havde ligesom fået sat navn på dét, som jeg egentlig havde vidst eller fornemmet i mange år. Vi havde nemlig lavet projekt på skolen, og jeg havde siddet på skolens bibliotek og kigget i en bog om seksualitet og drillet nogle piger ved at vise dem nogle nøgenbilleder i bogen, som de blev flove over at kigge på. I bogen var der en historie om to drenge, der var bedste venner. Da den ene fik en pigekæreste, blev den anden jaloux, og på den måde gik det op for ham, at han måske mest af alt var forelsket i sin ven og ikke bare ville være venner med ham. Da jeg læste den historie, følte jeg, at det kunne have været mig. Jeg kunne fuldstændig identificere mig med den dreng, der blev jaloux på sin ven. Bag i bogen fandt jeg så telefonnummeret til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og ringede til deres rådgivning. Efter den opringning var det, som om jeg vidste, at det var det, jeg var: homoseksuel eller måske biseksuel.”

’Jeg var lidt uden for nummer’
Sprang du ud over for dine forældre?
”Nej, de fandt ud af det ved et tilfælde. Dagen efter, at jeg havde ringet til LBL, trak jeg mine bedste venner, tre piger, til side ovre i skolen og fortalte dem, at jeg også var til fyre. Deres reaktion var bare noget i retning af ”nå, var det ikke andet, du ville sige”. Det var ikke nogen stor overraskelse for dem, for jeg var så meget en del af deres pigefællesskab, at det næsten var naturligt, at jeg kunne lide drenge, ligesom de kunne. Men jeg blev så overvældet over, at de tog det på den måde, at jeg begyndte at græde, og så begyndte de også at græde.”

”Det var nok også ret nemt for mig at sige det til dem først, fordi de var piger. Jeg tror, at drenge tit går mere i forsvarsposition, hvis en anden dreng fortæller dem, at han er til fyre, for så opfatter de det, som om han retter sin seksualitet mod dem. Men i min klasse var der ikke nogen store problemer med det. Måske fordi de alle sammen kendte mig godt i forvejen. De opfattede mig nok som anderledes allerede på forhånd, fordi jeg altid havde været mest sammen med piger og snakkede bedst med piger. Og så betød det nok også noget, at jeg rent fagligt var ret stærk. Jeg var længere fremme end de andre i klassen, så drengene havde ligesom accepteret, at jeg var lidt uden for nummer.

Var bange for morens reaktion
”Da jeg var sprunget ud over for mine klassekammerater, tænkte jeg lidt på at springe ud over for min mor og min stedfar. Men min mor er meget troende kristen, og jeg vidste, at mange kristne opfatter homoseksualitet som en synd, så jeg var bange for, hvordan hun ville reagere. Så jeg sagde ikke noget. Men min mor opdagede det selv. Jeg havde været i ungdomsgruppen i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske en enkelt gang og havde fået nogle blade og brochurer med hjem, og jeg havde også lånt nogle bøger på deres bibliotek. Det lå alt sammen på mit værelse, og en dag da min mor ryddede op, fandt hun det. ’Hvorfor læser du den slags, hvad har det med dig at gøre?’ spurgte hun. ’Jeg tror, at jeg også er sådan,’ sagde jeg.”

”Hun reagerede med at sige, at det var synd for mig. Men jeg tror egentlig, at hun syntes, at det var synd for hende selv. Hun blev også såret over, at mine klassekammerater havde fået det at vide før hende, og at jeg havde skjult det for hende. Og hun blev vred over, at jeg havde været inde hos LBL uden at fortælle det. Hun mistænkte mig for at have løjet om alt muligt andet også.”

Noget djævelsk, der kom udefra
”Den næste periode var hård. Min mor overvågede mig og ville vide, præcis hvad jeg lavede. Hun prøvede at overtale mig til at gå til psykolog og sagde til mig, at jeg kunne blive behandlet for mine tilbøjeligheder. Og hun citerede en masse fra Bibelen og sagde til mig, at mine ideer om at være til drenge var noget djævelsk, der var kommet til mig udefra.”

”Det troede jeg ikke selv på, men jeg skulle da bruge noget tid på at finde ud af, hvordan jeg kunne kombinere kristendom og homoseksualitet. Jeg var troende kristen dengang, og det er jeg også nu, men jeg har været nødt til at læse Bibelen på en ny måde for at bevare min tro. Jeg har lagt en distance til nogle af de ting, der bliver prædiket i kirken. Jeg prøver at sætte kritisk lys på det, der bliver sagt om kristendom og homoseksualitet, og det er gået op for mig, at når det præsenteres som uforenelige størrelser, er det, fordi bibelcitaterne tages ud af deres sammenhæng. Flere steder i Det Gamle Testamente er der fordømmelser af homoseksualitet, men det står som en del af en hel pakke med regler om, hvad man må og ikke må, og de fleste af de regler efterleves slet ikke i dag, heller ikke af troende kristne. Der står for eksempel, at kvinder, der menstruerer, ikke må forlade huset, og at alt, hvad de rører, skal brændes, fordi de er urene. Det er der jo ingen, der tager alvorligt i dag.”

Overholder kenyanske traditioner
”Jeg synes jo heller ikke, at fordømmelse af homoseksuelle hænger særlig godt sammen med grundværdierne i kristendommen, som vel er kærlighed og forståelse. Det har jeg også prøvet at sige til min mor. Men vi diskuterer ikke det med religion så meget mere. Hun går mere op i at bevare familiens ære og status i det kenyanske miljø, og derfor er der også nogle regler, jeg respekterer, selv om jeg er over 18 år og godt selv kunne bestemme. For eksempel vil hun helst ikke have, at jeg drikker og kommer fuld hjem hen på morgenen. Det er imod kenyansk tradition, og hvis jeg gør det, og alle i det kenyanske miljø hører om det, vil de mene, at mine forældres opdragelse har slået fejl. Så jeg forsøger at overholde nogle af de ting. Faktisk synes jeg, det er godt, at der er nogle grænser. Det foretrækker jeg frem for den måde, mange danskere opdrager deres børn på.”

Mange tænder på mørke fyre
Det lyder, som om du har stor respekt for den kenyanske kultur og også er stolt af at have kenyanske rødder. Har du nogensinde oplevet at blive diskrimineret, fordi du er sort?
”Jeg har faktisk oplevet mere diskrimination i homomiljøet. Min oplevelse er, at der er rigtig mange fyre, der tænder på mørke fyre eller bare gerne vil prøve at være sammen med en mørk fyr for at finde ud af, om det er rigtigt det der med, at sorte har en større penis. Af og til har jeg da udnyttet det, og andre gange synes jeg, at det er frastødende, nærmest en fornærmelse. Det kommer an på situationen. Der var særligt en gang, hvor jeg blev sur over det. Jeg gik i 1.g, og der var en fyr i 3.g, som jeg virkelig syntes, var sød. Jeg havde prøvet at komme i kontakt med ham gennem hele året, og til den sidste gymnasiefest tog jeg endelig mod til mig. Jeg gik hen til ham og fortalte ham, at jeg syntes, han var sød. Så stod vi lidt udenfor og kyssede, og jeg var vildt fascineret af ham, fordi han var sådan en flot 3.g’er. Så sagde han til mig, at han syntes, det var vildt dejligt, og at han altid havde haft en fantasi om at være sammen med en mørk fyr. I det øjeblik, han sagde det, mistede jeg alt for ham.”

Tvunget til at tage stilling
Du har haft nogle problemer med din mor, fordi du er homoseksuel, og du har oplevet at blive diskrimineret, fordi du er sort. Ville du ønske, at du var hvid og heteroseksuel?
”Nej, det ville jeg ikke. På en måde ville det da være lettere at være heteroseksuel, og måske ville det også være lettere at være hvid. Men nu er jeg mig, jeg er sort og homo, og faktisk synes jeg, der er mange gode ting ved det. Det at være homoseksuel betyder, at jeg har været tvunget til at tage stilling til mit liv og mine værdier i en ung alder. Det opfatter jeg som en styrke”.
”At jeg så har en anden etnisk baggrund end dansk, betyder bare, at jeg har et endnu bredere syn på verden og kan se forskellige ting fra mange vinkler. Jeg er anderledes end flertallet på flere måder, og derfor ser jeg nok altid tingene lidt udefra. Jeg ser verden som et menneske først og fremmest, så som dansker, og så som dansker med anden etnisk baggrund, og endelig som etnisk minoritet og homoseksuel. De fleste andre kan kun se verden som dansker eller som dansk kvinde eller dansk mand. Folk har også tit sagt til mig, at jeg slet ikke svarer til deres billede af, hvordan en homoseksuel er, eller hvordan en sort er. Jeg er jo bare mig selv. Så hvis nogen kom og sagde, at de kunne fjerne min homoseksualitet, ville jeg sige nej tak. Ens seksualitet er jo en stor del af ens personlighed, og jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv.”

Du kan læse en længere version af Jonathans historie i bogen ”Den forbandede kærlighed”
 
Fakta om homoseksualitet og kristendom kan du finde i bogen og her på hjemmesiden.