Den forbandede kærlighed - 14 fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 

 

 Indledning
 Indholdsfortegnelse
 Fortællinger
 Fakta
Lærervejledning
Arbejde med en fortælling
Arbejde med et tema
Kulturtema - kloden rundt
Forfatterne
Fotos
Rulletekster
Faglitteratur
Skønlitteratur
Film
Radio og lyd
Danske foreninger m.v.
Udenlandske foreninger
Rådgivninger
Mødesteder, cafeer m.m.
Chat, dating, magasiner ...
Jamila, dansk-ægyptisk pige, 22 år:

’What doesn’t kill you, makes you stronger’

Sanger, DJ, danser og basketballspiller. Ægypter, dansker og verdensborger. Muslim og lesbisk. Et af kodeordene for Jamilas liv er mangfoldighed, og hun har sat sig for at bevise, at alting kan kombineres, hvis man kæmper for det.

    ”For en måned siden var min kæreste og jeg på vej hjem i bussen, og vi sad og holdt hinanden i hånden, og jeg gav hende et kys. Så kommer der en fyr med udenlandsk baggrund hen og spørger, om han må filme os med sin mobiltelefon. Min kæreste siger, at nej, selvfølgelig må han ikke det, og så spørger han mig ’hvor kommer du fra?’. Jeg svarer, at jeg er ægypter. ’Ægypter og lesbisk? Ægypter og lesbisk!’, siger han så. Han gentager det, som om han simpelthen ikke forstår det. Ægypter og lesbisk. Det kunne jeg da ikke være! Han var ikke grov eller ubehagelig; han forstod det bare ikke.”

Jamila læner sig tilbage i stolen og smiler lidt. Hun har fået den slags spørgsmål og kommentarer mange gange; episoden i bussen er blot en blandt mange, hvor hun er stødt på fordomme om, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at kombinere en arabisk baggrund med at være homoseksuel.

”Det er som regel fyre med arabisk baggrund, der reagerer på den måde. Jeg ignorerer dem; jeg kan ikke bruge deres mening til noget. De vil aldrig forstå mig, så hvorfor skal jeg bruge min energi på dem?” siger hun og tilføjer, at hun har rigeligt andet at bruge sine gode kræfter på.

’Kan vi ikke bare smide dem ud?’
Det er helt sikkert rigtigt. Den 22-årige pige, der har en bornholmsk mor og en ægyptisk far, er både musiker, sanger og danser. Hun arbejder som bartender på en homobar, er ved at starte en hiphop-klub, danser selv hiphop og er ved at lægge sidste hånd på sin første solo-cd, hvis musik hun beskriver som: ”A combo of R&B, soul and hiphop with an oriental influence”. Hun har spillet basketball på topplan, men lige nu må det vige for musikken, selvom hun savner det. Hun har planer om at søge ind på politiskolen, og midt i det hele får hun også tid til at være sammen med sin kæreste. Så det er kreativitet og kærlighed, der fylder hendes liv, og det er der, hun lægger sine kræfter. Til gengæld forsøger hun at lade være med at bruge energi på at ærgre sig over de fordomme, som hun møder i dagligdagen.

”Der er masser af fordomme i Danmark, ikke kun blandt arabere. Min ekskærestes mormor havde rigtig svært ved at acceptere mig. Når vi sad og så nyheder, og der var et indslag om indvandrere, udbrød hun ’kan vi ikke bare smide dem ud?’ – selv om jeg sad lige ved siden af. Hun ville heller ikke forstå, at jeg ikke spiser svinekød. Og hun kunne finde på at sige til min kæreste ’hvornår finder du en sød fyr?’, selv om jeg var lige ved siden af. Men sådan er mange gamle mennesker jo, de ved ikke så meget om tingene. Så det bliver vel bedre med tiden, for det er den ældste generation, der er mest intolerant; sådan er det også blandt arabere. Min ekskærestes forældre tog imod mig med åbne arme; dem elskede jeg,” smiler Jamila.

’Min mor har gjort det let for mig’
Alt i alt oplever Jamila da også Danmark som et land med stor frihed. Et sted, hvor hun kan udfolde alle sine evner og få plads til at skabe sig den tilværelse, hun ønsker. Det var derfor, hun flyttede hertil fra Ægypten for fire år siden. Dengang var Jamila 18 år og følte sig spærret inde i et samfund, hvor holdningen til homoseksualitet er meget negativ.

    Derfor besluttede hun at forlade Ægypten og flytte til et andet land. At det lige blev Danmark, skyldes, at hendes mor var flyttet tilbage til Danmark tre år tidligere, da hun blev skilt fra Jamilas far. Lige siden havde Jamila savnet sin mor og drømt om at flytte op til hende. Men hun ville først gøre sin gymnasieuddannelse på en amerikansk high school i Ægypten færdig. Da det var klaret, tøvede hun imidlertid ikke ret længe med at forlade Kairo til fordel for København.

”Da jeg blev 18 år og var færdig med skolen, sagde jeg til min far, at jeg ville på ferie hos min mor i Danmark. Da jeg så kom hertil, ringede jeg til Kairo og sagde, at jeg ikke kom tilbage. Det er ikke, fordi jeg ikke holder af min far. Jeg elsker ham og synes, at han er fantastisk. Men meget af det, jeg har med ham, bygger på en løgn, fordi jeg ikke har kunnet være mig selv 100 %. Han ved ikke, at jeg er lesbisk, og jeg har heller ikke tænkt mig at fortælle ham det,” siger Jamila.

Til gengæld har hun fortalt sin mor det. ”Jeg sprang ud over for hende et halvt år efter, at jeg var kommet til Danmark. Jeg ville bare så gerne ud med det. Min mor er min bedste ven, og jeg har altid fortalt hende alting, så det var vigtigt for mig, at jeg også kunne fortælle hende det her. Jeg var sikker på, at hun ville acceptere det, men det er stadig en stor ting at sige det højt; én ting er at sige det til sig selv, indeni, men det er meget større at sige det højt.”

”Men jeg fik sagt det til sidst. Det kom af, at min mor var bekymret for mig, fordi jeg pjækkede en masse fra min uddannelse. Hun troede, at jeg havde problemer. Men det var bare, fordi jeg var hjemme hos min kæreste hele tiden. Det fik mig til at sige det til min mor. Og hun sagde bare ’jamen skat, det har jeg da vidst længe’. Jeg svarede, at så kunne hun have sagt det, så jeg ikke havde skullet gå med det så længe og haft svært ved at sige det! Men hun sagde, at hun syntes, jeg skulle sige det selv. Og hun sagde ’Jeg elsker dig lige meget hvad. Du vil altid være min datter’.. Hun har gjort det så let for mig,” fortæller Jamila med sin bløde R&B-stemme.

Et kæmpe kæmpe kæmpe skridt
Også Jamilas første kæreste, som hun mødte til basket, var en stor hjælp, da hun skulle tage springet ud i den frihed, hun havde længtes sådan efter. Det var nemlig ikke bare nemt og ligetil at springe ud i livet som lesbisk.
”I Ægypten havde jeg mødt rigtig mange kvinder, som jeg følte mig tiltrukket af, men hver gang tænkte jeg ’pres følelserne ned igen, du skal ikke vise dem, hvad du føler, du må lade som ingenting’. Jeg havde vænnet mig til at undertrykke mine følelser og skjule dem. Så det føltes nærmest skræmmende pludselig at kunne give slip. Jeg turde ikke gøre noget som helst det første halve år. Ingen vidste, at jeg var til piger, og når nogen spurgte, sagde jeg, at jeg var til fyre. Men de spurgte vel, fordi de havde på fornemmelsen, at jeg lesbisk. Når jeg spiller basket, bevæger jeg mig meget som en fyr; jeg er lidt sådan en drengepige, så jeg tror godt, at folk kunne mærke det. Men selv om jeg var kommet væk fra Ægypten og kunne mærke, at der var meget større frihed i Danmark, var det et kæmpe, kæmpe, kæmpe skridt at springe ud som lesbisk.”

”Men så mødte jeg min ekskæreste, der spillede i en anden klub. Først blev vi veninder, men jeg kunne mærke, at jeg havde andre følelser for hende; jeg havde sommerfugle i maven… Jeg stod lige der på kanten, og hun hjalp mig med at skubbe mig ud over. Da jeg sprang, og vi blev kærester, var det, som om 50.000 tons sten blev løftet af mit hjerte. Og jeg tænkte ’hvorfor har jeg ikke gjort det her før, det er jo naturligt for mig at være på den måde, jeg er’,” husker Jamila.

Deres forhold varede i tre år, og selv om de ikke længere er kærester, er de stadig gode venner og meget fortrolige. ”Hun er en fantastisk pige, og hun er stadig min bedste veninde, selv om jeg har fået en ny kæreste,” siger Jamila.

Miljø med gang i
Siden Jamila forlod Ægypten til fordel for Danmark, er hun ikke bare sprunget ud som lesbisk; hun har også realiseret mange andre drømme. ”Min største drøm har altid været at spille musik og leve af det, og jeg vidste, at det ville være umuligt at komme videre med det i Ægypten. Jeg havde min egen stil og sang hiphop og R&B på engelsk, og der var ikke rigtig noget marked for den slags i Ægypten. Jeg kunne ikke finde nogen producere, der ville satse på det. Derfor valgte jeg at tage til Danmark, og her har jeg fundet et miljø med masser af andre rappers og sangere,” siger Jamila, der allerede har lanceret en række singler via sin hjemmeside og snart har sin første cd klar til salg.

    En anden af hendes barndomsdrømme var at blive dyrlæge, men hendes karakterer var ikke høje nok til at komme ind på dyrlægestudiet. Så hun begyndte i stedet på en uddannelse til dyrepasser. Men selv om hun elsker dyr, fandt hun hurtigt ud af, at det ikke var den rigtige vej at gå. ”Man skulle skovle lort og fodre hele tiden. Jeg syntes ikke, at jeg brugte min hjerne nok. Så nu søger jeg ind på politiskolen i stedet for; det er også en gammel drøm,” siger hun og tilføjer med et grin:

”Jeg har en milliard bolde i luften, det elsker jeg. Udover at jeg synger, danser og arbejder som bartender, er jeg i gang med at åbne en hiphop-klub for kvinder. Klubben skal være åben en gang om måneden, jeg er i gang med at planlægge det hele og udsmykke stedet sammen med nogle andre piger, som jeg kender fra et dansestudie. Der skal være graffiti på væggene, det skal være et street-tema, hvor bartenderne skal have hættebluser på og så videre. Jeg og en anden pige skal være DJ’s, og jeg skal også rappe, og så prøver jeg at få gæste-rappere til at komme fra London og Norge og andre lande. Og der skal være gæstedansere, der battler mod hinanden i hiphop og breakdance. Det bliver supercool.”

”Der er simpelthen så vildt mange piger, der kan noget på en scene; mange flere end nogen aner. Det vil jeg gerne være med til at vise frem”, tilføjer Jamila med eftertryk.

‘You can do anything – næsten…’
Livet er i det hele taget for kort til at lade sig kue, mener Jamila. Det gælder om at kæmpe for det, man drømmer om, for ”You can do anything you put your mind to”, siger hun med et smil. ”Det tror jeg virkelig på. Hvis der er noget, man virkelig gerne vil, og man lægger al sin energi i det og kæmper for det, så vil det lykkes på et tidspunkt,” siger hun og tilføjer: ”Min største drøm er at lave musik og blive berømt for det. Min næststørste drøm er at skabe en familie, at få en kone og børn og have et almindeligt liv.”

Den første drøm er allerede godt på vej til at gå i opfyldelse; den anden tror Jamila også på, at hun kan realisere. Men alligevel er der grænser for, hvad der kan lade sig gøre, erkender hun: ”Jeg kan realisere mine drømme i Danmark, men ikke i Ægypten. Jeg vil virkelig gerne til Ægypten og spille min musik. Det er jo der, jeg kommer fra, og det er der, jeg har mine gamle venner. Nogle af mine numre har også været spillet i radioen dernede. Men jeg får garanteret ikke lov til at optræde, for hvis jeg bliver kendt dernede, kommer det også ud, at jeg er lesbisk, og så vil jeg ikke føle mig sikker i Ægypten. Der er jo ekstremister inden for alle religioner, også blandt muslimer, og nogle af dem vil mene, at jeg er en ’frafalden’, og at de har ret til at slå mig ihjel,” forklarer Jamila. ”Så jeg tror ikke, jeg ville turde tage derned og spille – hvorfor gå frivilligt ind i løvens hule?” spørger hun.
Så selv om Jamila tror på, at næsten alt kan lade sig gøre, er der én drøm tilbage, hun ikke for alvor tør tro på: engang at kunne tage til Ægypten med sin kone og sit barn; besøge sin far og optræde med sin musik. ”Jeg ved bare, at det ikke kan lade sig gøre. Det er en uopnåelig drøm, for jeg kan ikke ændre en hel kultur. Så jeg vil hellere bruge min energi på at nå de mål, der er inden for rækkevidde. Jeg vil ikke bruge mine kræfter på noget, der er håbløst. Jeg tænker også, at de der ekstremister, der ikke kan acceptere mig, som jeg er, slet ikke har fortjent at høre min musik. Jeg gider ikke spilde min tid på dem,” siger hun med et drenget smil...
 

I stedet glæder hun sig over, at hun også har mødt den modsatte reaktion: at publikum er vilde med hendes musik og synes, at hun er ekstra sej, fordi hun er lesbisk og tør stå ved det. ”Folk i homomiljøet synes, at det er rigtig fedt, at jeg er lesbisk og gider at optræde på homosteder. De synes, det er fedt, at der er en, der repræsenterer dem. ’Fuck, hvor er det fedt, at du ikke er bange for at vise, hvem du er!,’ siger de. Det har været positivt at opleve,” smiler Jamila, men tilføjer, at hun først og fremmest ønsker at bliver anerkendt for sin musik, ikke for sin seksualitet.

Udfordringer gør stærk
Hun virker stærk og fuld af selvtillid og ligner en, der ikke lige lader sig slå ud. Sådan føler hun sig også, siger hun. Men sådan har det ikke altid været. For et par år siden følte hun sig langt mere sårbar og skrøbelig, husker hun. ”Dengang havde jeg det sindssygt svært. Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg var lesbisk og havde det i det hele taget rigtig dårligt. Jeg var vildt bange for, hvad der skete med mig. Hvad betød det, at jeg var lesbisk? Var jeg et dårligt menneske? Jeg havde alle de der tanker, og jeg kunne ikke finde ud af at tale om det, så mine aggressioner kom ud på alle mulige andre måder. Jeg havde meget temperament, og jeg blev meget aggressiv, når jeg spillede basket. I en perioder blev jeg smidt ud af banen en masse gange, og en gang kom jeg til at slå en pige ned under en kamp. Jeg var bare så ååhrr indeni!,” husker hun.

”I dag får jeg det ud på en anden måde, i min musik og mine sange. Mine tekster handler meget om, at man skal stå ved sig selv og acceptere sig selv, og at der skal være plads til forskellighed,” siger hun.

Men selv om det har været hårdt for Jamila at acceptere sig selv, er hun også sikker på, at modgangen har gjort hende stærkere og lært hende at møde verden med åbenhed. ”Det har gjort mig stærkere at have noget at kæmpe imod og kæmpe for, og det har også hjulpet mig meget med at finde ud af, hvem jeg er. Jeg har været nødt til at se mig selv i øjnene. For når man er lidt one of a kind, så er det vigtigt at være tro mod sig selv,” siger Jamila.

Hun kigger lidt frem for sig og tilføjer så: ”Jeg ville have et ti gange nemmere liv, hvis jeg var hetero, men jeg kan godt lide udfordringer. Det får man som lesbisk. Og som udlænding. Det er nok derfor, et af mine mottoer er, ’What doesn’t kill you, makes you stronger’.”

Du kan læse mere om Jamila i bogen ”Den forbandede kærlighed”.

Du kan læse mere om synet på homoseksualitet i forskellige religioner og kulturer i bogen og her på siden under ’Fakta’ .