Den forbandede kærlighed…

Kærlighed er det stærkeste, der findes. Det mest fortryllende, men også den største kilde til sorg. For når kærligheden får lov at leve, får alting mening. Men når kærligheden fordømmes, forties, forbydes eller forbandes, bliver livet svært.

For homoseksuelle kan kærligheden være særlig svær – forbandet svær. Kærligheden mellem homoseksuelle er ofte blevet fordømt og forbudt, og homoseksuelle har levet skjult eller har været udsat for fordomme og forfølgelse. Sådan er det stadig mange steder – også nogle gange i Danmark. Kærligheden er nemlig ikke bare fri, og dem, der bryder normerne, kan stadig blive mødt af fordomme og forbandelser. Det gælder også ’etnohomoerne’, som kan opleve, at deres kærlighed bliver fordømt af deres familie eller af deres religiøse og kulturelle bagland.
’Etnohomoer’ er det begreb, mange homo- eller biseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk, bruger om sig selv. Ved at bruge det ord udtrykker de, at de er både seksuelle og etniske minoriteter i vores samfund. På nogle måder særligt forbandede – men på andre måder særligt berigede. En af de unge etnohomoer i denne bog, siger fx: ”Det at være homoseksuel betyder, at jeg har været tvunget til at tage stilling til mit liv og mine værdier i en ung alder. Det opfatter jeg som en styrke. At jeg så har en anden etnisk baggrund end dansk, betyder bare, at jeg har et endnu bredere syn på verden og kan se forskellige ting fra mange vinkler.”
Sådan ser Jonathan, en 19-årig fyr med kenyansk baggrund, på sit liv. De andre unge i bogen ser deres liv på andre måder. De fleste er glade for deres tilværelse, men de synes også, at livet af og til kan være svært – forbandet svært. Ikke mindst fordi det kan være svært at elske sig selv som den, man er.

”Jeg kæmpede imod et stykke tid, for jeg havde altid haft negative tanker om homoseksuelle. Som 13-14årig havde jeg ligesom mange andre drenge gået rundt og sagt grimme ting om bøsser. Jeg tror, at dem, der taler rigtig dårligt om bøsser, gør det, fordi de er bange for, at de selv er homoer. Det var i hvert fald derfor, jeg selv gjorde det. Jeg havde virkelig brug for at lægge afstand til det.”

Sådan siger Eren, en 17-årig fyr med kurdisk-muslimsk baggrund. Han blev bange og skamfuld, da han opdagede, at han var til fyre. Han følte sig klam og forkert. For han havde altid tænkt dårligt om bøsser. Han var også bange for, om Gud ville straffe ham, fordi han var homoseksuel. Hans mor havde fortalt ham, at det var en synd at dyrke sex med en af samme køn. I dag, tre år senere, har Eren det helt anderledes. Han har accepteret sig selv og sin seksualitet; han er glad for at være den, han er. Derfor kan han også nemmere tackle, når andre siger grimme ting om homoseksuelle – eller om muslimer. For det oplever han stadig. Det sker endda, at homoseksuelle, som selv ved, hvor hårdt det kan være at blive udsat for andres fordomme, generer ham, fordi han er muslim.

Jonathan og Eren er to af de unge, der har været modige og ærlige nok til at fortælle deres historier her i bogen. Deres historier handler om at være minoritet i mere end en forstand og om at finde sig selv i et samfund, som ikke altid er lige tolerant over for dem, der betragtes som ’anderledes’. De handler også om at finde en måde at kombinere de forskellige identiteter, som vi alle sammen rummer. På den måde er Erens og Jonathans historier både ganske særlige og helt almindelige.

Det samme gælder alle de andre historier i bogen. De er fortalt af unge, som har det til fælles, at de er homo- eller biseksuelle, og de fleste af dem har også en anden etnisk baggrund end dansk. De eller deres forældre er kommet til Danmark fra Irak, Kina, Filippinerne, Pakistan, Færøerne, Indien, Tyrkiet, Island, Marokko, Island, Ægypten og Kenya, og hver især har de oplevet forskellig slags modstand mod homoseksualitet, ligesom nogle af dem er blevet udsat for racisme. Men ellers er de meget forskellige. De har hver deres individuelle måde at være til i verden på – som homoseksuelle og som mennesker.

Nogle er sprunget ud over for både venner og familie, andre holder deres seksualitet skjult over for næsten alle, de kender, og andre igen har valgt en vej midtimellem. Nogle er både religiøse og homoseksuelle og har fundet fred med sig selv og Gud, uanset hvad andre kristne eller muslimer mener om dem; andre har mistet deres tro undervejs. Nogle har ikke lyst til at skille sig ud fra mængden; andre kan godt lide at være ’anderledes’. Men alle har de været igennem en masse store overvejelser over, hvem de er, og hvordan de vil leve deres liv. Som homoseksuel og etnisk minoritet er man nemlig i flertallets øjne ’anderledes’ og bliver derfor opfattet som en trussel eller provokation mod ’det normale’. Historierne handler bl.a. om at overkomme dén modstand – også selvom man i begyndelsen ikke tror, at det kan lade sig gøre.
Hvis du er etnisk dansker og heteroseksuel, tænker du måske, at du ikke har noget til fælles med de unge i bogen. Men det har du. For alle – uanset, hvor ’normale’ de føler sig – skal finde ud af, hvem de selv er. For hvad vil det egentlig sige at være ’normal’? Når det kommer til stykket, er alle mennesker jo forskellige. De mange valg, vi alle skal træffe i livet, gør, at vi hver især former vores helt særegne personlighed og identitet. Ligesom de unge i bogen er du også nødt til at vælge til og fra og finde ud af, hvordan du gerne vil leve.

   På den måde bliver vi alle sammen stillet over for store og svære spørgsmål: Hvad er et godt liv? En god familie? Et godt parforhold? Et godt singleliv? Hvad skal der til for at være lykkelig? Er det vigtigt at være ligesom de andre? Og hvordan lærer vi at holde af os selv – med alle vores ’normale’ og ’unormale’ sider?

De unge i bogen har været tvunget til at tænke rigtig meget over alle de spørgsmål, og undervejs har mange af dem måttet gøre op med det, de har lært, er ’det rigtige’ eller ’det normale’. De har gjort op med traditioner og vanetænkning, og for nogle har det betydet, at de har mistet deres tro, dele af deres familie – eller dele af deres identitet. For andre har det betydet, at de i endnu højere grad end tidligere har valgt at insistere på ikke at vælge noget fra. Det gælder for eksempel 22-årige Jamila fra Ægypten. Hun insisterer på at bevare sin identitet både som lesbisk og som araber, og hun har oplevet, hvordan den beslutning giver hende særlig styrke til at blive herre over sit liv og det, hun ønsker af det:

”Det har gjort mig stærkere at have noget at kæmpe imod og kæmpe for, og det har også hjulpet mig meget med at finde ud af, hvem jeg er. Jeg har været nødt til at se mig selv i øjnene. For når man er lidt one of a kind, så er det vigtigt at være tro mod sig selv. Det er nok derfor, et af mine mottoer er, ’What doesn’t kill you, makes you stronger’,” siger hun.

Kampen for at få lov at være den, hun er, har styrket Jamila – og den har styrket hendes kærlighed til livet. På samme måde har flere af de unge i bogen oplevet, at den kamp, de har været igennem, har styrket kærligheden. Det gælder svenske Anders og irakiske Dawoud, hvis forhold er blevet stærkere af alle de vanskeligheder, de har mødt i forhold til deres forældre. Og det gælder islandske Freyja, hvis forældre reagerede med tavshed og bebrejdelser, da hun sprang ud som lesbisk, men som i dag – over ti år senere – er nået frem til, at det vigtigste er, at Freyja har et godt liv – med sin kone og deres to drenge.  

I bogens fortællinger er det meget forskelligt, hvordan forældrene har reageret, når deres søn eller datter er sprunget ud som homoseksuel – eller hvorfor det for nogle af de unge er umuligt at fortælle dem sandheden om deres seksualitet. De allerfleste forældre har brug for tid til at vænne sig til tanken, og de skal også igennem alle de spørgsmål, som den unge selv har været igennem. Men det viser sig, at de fleste forældre også kan bryde med traditioner og vanetænkning – selv dem, som man aldrig havde troet det om.

Det gælder for eksempel Zakis far. Zaki er fra Indien og er vokset op i et miljø, hvor homoseksualitet er totalt tabubelagt. Da Zakis far fandt ud af, at hans søn var homoseksuel, reagerede han da også med ikke at ville tale om det. Men han forsvarede alligevel Zaki over for resten af familien, og i dag har Zakis far et godt forhold til både Zaki og sin svigersøn, Alexander. Da han for nylig blev boligløs, flyttede han endda ind hos Zaki og Alexander, så i dag bor Zaki både sammen med sin mand og sin far – og noget af tiden også sammen med Alexanders søn, som han har med en lesbisk kvinde. De er det, man kalder en regnbuefamilie – en familie med homoseksuelle forældre og deres børn. I Zakis tilfælde har regnbuen endda ekstra mange farver, fordi hans familie rummer en mangfoldighed af både etniske, religiøse og kulturelle baggrunde.

Bogen er fuld af fortællinger om kærlighed, der tager kampen op mod forbandelserne. De unge sætter tanker i gang om hvordan man vender begrænsninger til frihed, og hvordan man kan skabe sit eget liv – på mangfoldige måder. Bogen er altså både til dig, som måske tror, du er homoseksuel – eller som ved, at du er det. Men den er også til dig, der hverken er homoseksuel eller ’etnisk minoritet’. For selvom du umiddelbart tilhører majoriteten, er du måske anderledes på din egen måde? Bogen er med andre ord skrevet til alle, der gerne vil deltage i debatten om det gode liv – og hvor forskelligt det kan formes. Vi håber, at Jonathan, Eren, Zaki, Alexander, Anders, Dawoud, Jamilla og de andre unge kan inspirere dig til at tænke i nye baner og se nye muligheder for, hvordan du kan leve dit liv. Måske kan de provokere dig, fordi de sætter spørgsmålstegn ved det, du opfatter som ’normalt’. Vi håber, at du vil lade dig udfordre, ligesom pakistanske Lubna bliver det af sin bror Imran, der for et par år siden sprang ud som bøsse:
”Han sætter spørgsmålstegn ved den måde, jeg har valgt at leve på. Han får mig til at tænke mig om en ekstra gang og argumentere bedre for mine valg, for han godtager ikke uden videre mine argumenter,” som Lubna udtrykker det.

Under alle omstændigheder håber vi, at bogen kan være en vej til at blive klogere på dig selv, dine ønsker og værdier. Måske kan du også bruge bogen som udgangspunkt for en god dialog med dine venner, klassekammerater og familie.

    Bagerst i bogen er der desuden henvisninger til bøger, film og hjemmesider. Der er også en oversigt over telefonrådgivninger og foreninger, som du kan henvende dig til, hvis du har brug for at tale med nogen om nogle af de store og ofte svære spørgsmål om seksualitet, identitet og kultur.